Testbygger

Platform: Windows
Link: Download DEMO-version (Gratis i 30 dage)
Pris: 39,99 €



Platform: Mac OS
Link: midlertidigt utilgængeligt

Skærmbilleder

Anvendelse

Dette er et meget enkelt og brugervenligt program til at oprette og gennemføre test og analysere testresultater.

Funktionsprincip

Brugeren med rollen »Administrator« opretter »Opgavekataloget«. Hvert opgavekatalog er en slags testregister. Administratoren kan tilføje testspørgsmål til opgavekataloget.

Når der tilføjes spørgsmål til opgavekataloget, skal svartypen angives, og der skal tilføjes rigtige og forkerte svar. Spørgsmål kan også importeres fra en tekstfil i CSV-format.

Når opgavekataloget er udarbejdet, kan De oprette en test med spørgsmål. Det gør De ved at åbne fanen »Alle test« og hente dialogboksen til at tilføje nye test. Der skal De angive standardopgavekataloget (som spørgsmålene hentes fra) og listen over testdeltagere, dvs. de brugere, der skal tage testen. For hver angiven testdeltager oprettes der en test.

Så snart testene er udarbejdet, kan de offentliggøres og bliver tilgængelige for testdeltagerne. Testdeltagerne kan åbne deres test og besvare spørgsmålene, hvorefter de skal afslutte testen.

Når testen er afsluttet, kan administratoren kontrollere den. Hvis testen indeholder spørgsmål med frit svar, kan administratoren angive, om svarene er korrekte. Administratoren kan også skrive kommentarer, både til hver enkelt opgave og til hele testen.

Når testene er kontrolleret, kan testdeltagerne se resultaterne.

Testopgaver

Programmet gør det muligt at oprette et ubegrænset antal opgaver. Hver opgave kan have:

- »type« (angivet af brugeren),

- »sværhedsgrad« (på en 10-punktsskala),

- »vægt« (hvis et svar er delvis korrekt, kan det angives, i hvilken grad det var korrekt, f.eks. 0.5 af 1.0).

Opgaven indeholder også teksten til et spørgsmål og svartypen.

Svartyper

Programmet omfatter følgende svartyper:

- svar med ét valg;

- svar med flere valg;

- tekstsvar;

- tal;

- frit svar (i så fald vurderes korrektheden af et menneske).

Import af testspørgsmål

Hvis De har færdige spørgsmål til testen, kan de importeres til programmet. Filen, der skal importeres, skal være i CSV-format.

Teststrategier

Programmet gør det muligt at bruge forskellige varianter til oprettelse af test. De kan for eksempel tilføje alle opgaver fra opgavekataloget eller bruge en bestemt strategi til oprettelse af testen. De kan for eksempel oprette en trinvis specifikation, der angiver kriterierne for tilføjelse af spørgsmål. I så fald kan der oprettes test med forskellige spørgsmål til forskellige testdeltagere.

Teststatistik

Programmet har statistik af forskellige typer. Brugeren kan se antallet af gennemførte test for forskellige perioder. Hvis De angiver spørgsmålets nummer, kan De se, hvilke karakterer der er givet for dette spørgsmål i en bestemt periode.

Flerbrugerprincip

Programmet understøtter brugeridentifikation. Hver programbruger har sit eget brugernavn og sin egen adgangskode. Alle dataændringer logges automatisk af programmet. Programmet gør det muligt at spore, hvilken bruger der har tilføjet eller ændret data. Der logges dato og klokkeslæt for ændringerne samt fuldstændige oplysninger om, hvad der er blevet ændret.

Programmet kan arbejde med den lokale database og med en central MySql-database. I sidstnævnte tilfælde kan flere brugere arbejde med programmet samtidig. Når en bruger redigerer et objekt, er det kun tilgængeligt for andre brugere i skrivebeskyttet tilstand.

Tilpasning af programmet til Deres behov

Programmet er baseret på den udviklede komponent Temia Business Template (Java), som sikrer en pålidelig drift af programmet og samtidig gør det muligt hurtigt at tilpasse programmet til brugernes krav uden store omkostninger. Hvis De kontakter os, giver vi Dem gerne et overslag over en tilpasning af programmet efter Deres behov.